SOMMERNYT FOR AFDELING 21 - 2006
God
sommer til alle!
Nu er der
sommerferie, også for bestyrelsen. Derfor vil vi med dette SommerNyt
orientere lidt om det praktiske, lidt om hvad der er sket, siden der blev
valgt en ny bestyrelse og til sidst lidt om vores planer.
Der er indsat links til en del emner i dette SommerNyt i netversionen (www.aab21.dk)
som giver yderligere information.
SOMMERFERIE
Kontoret
vil være lukket i en del af sommerferien.
• Sidste åbningsdag er onsdag den 5. juli 2006.
• Første åbningsdag er onsdag den 2. august 2006.
Hvis du får brug
for hjælp kan du kontakte DriftAmager:
mail til drift@aab.dk
tlf.: 32 95 63 75 mandag - fredag mellem kl. 10 – 12.
Fax: 32 95 63 76.
På øvrige
tidspunkter vil der være telefonsvarer, som aflyttes jævnligt.
AAB Drift giver besked videre til vores ejendomsfunktionær Uno Meldgaard,
som arbejder hos os tirsdag, torsdag og fredag.
I nødsituationer om aftenen eller i weekender kan beboerne bestille
håndværkere, men det er for egen regning, indtil arbejdet er godkendt
af bestyrelsen. Ved akutte skader, f.eks sprængte vandrør, strømafbrydelser
til ejendommen mv. kan du bruge disse numre:
VVS - Basen
tlf. 4343 3200
Elektriker Schøits tlf. 3312 0152
Herfra henvises til nødnumre. (Brug det ikke til udskiftning af sikringer, pærer mv. - så kommer du selv til at betale).
DEN DAGLIGE DRIFT
I den daglige drift er det valgt at bruge AAB Drift en ekstra dag om uge.
Derfor er der blevet udført arbejder ud over det sædvanlige med
storskrald, gæstelejlighed
og funktionærlokale.
IGANGSATTE
ARBEJDER
Ved medlemsmødet blev budget og DV-plan vedtaget. Dette er rammen for
bestyrelsens arbejde og derfor er disse arbejder igangsat:
- Etablering af ny belysning i gård ved skralderum og mur
- Reparation af mur i gården ved posthuset
- Istandsættelse af gæstelejlighed
- Reparation af fortov
- Indkøb af havemøbler og lette legeredskaber
- Færdiggørelse af projekter med nye varmerør
- Installering af varmemålere på nye radiatorer
- Udskiftning af vaskemaskiner
- Færdigetablering af det nye funktionærlokale
BUDGET, BYGNINGSSYN OG DV PLAN
I forbindelse med det årlige bygningssyn er DV-planen gennemgået,
og det blev konstateret, at der er mange arbejder, som ikke blev gennemført
i år 2004, 2005 og 2006, hvorved der er opstået et overskud -
eller penge på kistebunden, der med fordel kan anvendes til igangsættelse
af arbejder. Vedtaget DV-plan. Forslag
til ny DV-plan. Bygningssynrapport
Det blev pointeret af AAB´s fagmand, at bygningerne er i rimelig god stand, dog med undtagelse af badeværelserne, hvor der kan måles fugtige vægge ved de indvendige badeværelser, med risiko for råd og svamp på bagtrapperne. Link til Teknologisk Institut med oplysninger om råd og svamp.
BEBOERHENVENDELSER
Alle er velkomne til at sende mail, breve eller snakke med bestyrelsen, smide
en lap i kontorets brevkasse, hvis man har bekymringer, forslag til forbedringer,
forslag til aktiviteter, kritik og ros. Alle henvendelser fra jer vil blive
behandlet på bestyrelsesmøder og besvaret hurtigst muligt.
Fra den 24. april har der været henvendelser fra jer vedr. overforbrug af varme, stikkontakter, indsivende røg, haver, almen rod, skimmelsvamp, ventilationsstøj og meget mere.
GÆSTELEJLIGHED
Gæstelejligheden er blevet indviet. Det koster 100 kr. pr nat at leje
lejligheden. Vi håber at den bliver brugt. Regler vedr. udlejning vedlægges.
Gældende regler.
VASKEMASKINER
Der vil blive installeret nye vaskemaskiner i slutningen af juli, så
der bliver et par dage, hvor der ikke er vaskemuligheder. Udgiften til udskiftning
af vores 6 maskiner er 200.000 kr. Ordrebekræftelse.
Vaskemaskinetype der installeres.
GÅRDAREALER
Gårdudvalget har indkøbt inventar til haven ved posthuset. Desuden
er der en beboer som har taget initiativ til indkøb af møbler
og blomster til den lange smalle baggård.
Alle beboere opfordres til at bruge faciliteterne. Haven tættest på
Østerbrogade er bredere, og der er sol i længere tid - og alle
fra det andet hus er velkomne til at benytte gården.
FORTOV
Fortovet ved Christiansmindevej 14 til Fanøgade 12 er i elendig stand.
Det forventes at fortovet bliver repareret i uge 32.
SOMMERFEST
Der skal måske afholdes en sommerfest i slutningen af august. Dato er
endnu ikke bestemt, men alle vil blive informeret om dato og form såfremt
den afholdes. Hvis du har gode ideer og vil være med til at arrangere
så henvend dig til bestyrelsen.
Med sommerlige
hilsner
Bestyrelsen i Afdeling 21
Gæstelejlighed:
Christiansmindevej 16 st. th.
Kontoret: Østerbrogade 119, kælderen
Kommende bestyrelsesmøde 1. august 2006.
Indsat den 8. juli 2006 af Jais Elvekjær